http://dk.starcoshop.com


STARCO Gizmo

Plastik sikkerhedshjulet fra STARCO er monteret med en patenteret trykventil, som udløses, hvis dæktrykket overskrider de forskrevne retningslinjer. Når sikkerhedsventilen udløses forbliver den i fælgen og kan derfor nemt og hurtigt trykkes tilbage på plads uden brug af værktøj.

Selv om ideen er simpel, har udviklingen af trykventilen været tidskrævende. Mange designs og gummiblandinger blev udviklet og afprøvet, for at være sikker på, at ventilen kan anvendes til mange forskellige formål.

Traditionel ingeniørarbejde og normale indfaldsvinkler til problemet var uegnede i udviklingen af sikkerhedsventilen, fordi løsningen skulle være simpel og kun bestå af en komponent. Hertil kom krav om, at ventilen skal kunne masseproduceres, og at løsningen ikke må medføre yderligere omkostninger.

STARCO introducerer nu ventilen på en ny række plastikfælge. Et bredt sortiment af de mest populære størrelser og boringer. Konceptet videreudvikles i samarbejde med en række af STARCOs strategiske samarbejdspartnere.

Et nyt produktsortiment

I begyndelsen af 2007 kunne STARCO præsentere et helt nyt sortiment af plastikfælge - alle med sikkerhedsventilen - Gizmo - monteret.

STARCOs plastik sikkerhedshjul er designet og udviklet til vores eget katalog, eller som skræddersyede løsninger direkte til større producenter og eftermarkedskunder.

Fordi der til plastik sikkerhedsfælgen findes et utal af lejre og bøsninger, er fælgen kompatibel til de fleste akselstørrelser.

Et bedre hjul

STARCOs sortiment af sikkerhedshjul giver producenten, eftermarkeds distributøren og slutbrugeren adgang til et bedre hjul.

Selvom sikkerhedsventilen er en vigtig nyskabelse til dette produkt, er det kun en lille del af den generelle værdiforøgelse, som også inkluderer store forbedringer i design, materiale, fleksibilitet og produktion. Tilsammen lægger de fundamentet til et meget succesfuldt produkt.

Læs mere om STARCO Safety wheel og se video på vores hjemmeside

STARCO A/S • Bizonvej 4 • Skovby • DK-8464 Galten • Danmark • E-mail: info.dk@starco.com • Tlf.: 87 54 00 00 • Fax: 87 54 00 11 • CVR: DK32532411
© Copyright STARCO A/S - all rights reserved